Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er på et møde med sin britiske kollega, William Hague, i London blevet enig om at fordømme Israels sanktioner mod palæstinenserne, fordi de er blevet optaget som medlemmer af FN-organet Unesco.
»Jeg er dybt foruroliget over de seneste israelske beslutninger om at fremskynde bosættelsesaktiviteter som reaktion på optagelsen af Palæstina i Unesco«, siger Villy Søvndal efter mødet med William Hague.





























