Tyske myndigheder har flere gange været tæt på tre nynazister fra Thüringen, som igennem 13 år formentlig dræbte otte tyrkiske og en græsk indvandrer samt en kvindelig politibetjent, røvede 14 banker og sprængte to bomber.
Allerede sidst i 1990'erne havde efterretningsvæsnet i den østtyske delstat mindst tre agenter, som var i kontakt til den nynazistiske trio, skriver nyhedsmagasinet Spiegel.




























