Politi og demonstranter stødte i aften sammen uden for parlamentet i Grækenlands hovedstad, Athen.
Tusindvis af studerende og venstrefløjsaktivister var samlet i en demonstration for at mindes en 15-årig dreng, der for tre år siden blev skudt og dræbt af politiet. Drabet udløste omfattende optøjer.



























