Tyrkiet har kaldt landets ambassadør i Frankrig hjem i protest mod, at det franske parlament har valgt at støtte et lovforslag, der vil forbyde enhver benægtelse af tyrkernes drab på hundredtusinder af armeniere under Første Verdenskrig.
»Ambassadør Tahsin Burcuoglu forlader Frankrig fredag. Andre sanktioner fra Tyrkiet vil blive meddelt af premierminister Recep Tayyip Erdogan«, siger en tyrkisk regeringstalsmand.



























