Tyrkiets regeringsleder beklager massakre på civile kurdere

vrede. Medlemmer af det prokurdiske parti viser billeder af de dræbte kurdere, som døde som følge af et angreb fra et tyrkisk fly.
vrede. Medlemmer af det prokurdiske parti viser billeder af de dræbte kurdere, som døde som følge af et angreb fra et tyrkisk fly.
Lyt til artiklen

Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets ministerpræsident, udtrykker beklagelse over, at civile kurdere er blevet dræbt under et tyrkisk luftangreb.

Erdogan siger, at det nu er afgjort, at der var tale om smuglere og ikke militante kurdere.

Premierministerens udtalelser kom fredag i Istanbul, hvor han talte med journalister.

Han kondolerede familierne til de 35 kurdere, som blev dræbt ved angrebet natten til torsdag i det sydøstlige Tyrkiet.

Ubemandet fly opdager gruppe mennesker
Tyrkiske officer har tidligere forklaret, at militæret holdt øje med området, da det havde informationer om, at væbnede, kurdiske oprørere ville trænge ind over grænsen fra Irak til Tyrkiet.

På et tidspunkt skal en drone, et ubemandet fly, så have opdaget en gruppe mennesker, der krydsede grænsen, og det blev besluttet at sætte et luftangreb ind.

»Billeder fra droner viste en gruppe på 40 mennesker i området. Det var umuligt at sige, hvem det var«, siger Erdogan.

»Senere blev det fastslået, at det var smuglere, der fragtede cigaretter og brændstof på æsler«, tilføjer premierministeren.

Oprørsgruppe har brugt samme rute

Han siger videre, at oprørere fra gruppen PKK tidligere har brugt samme rute og samme transportmiddel til at fragte våben ind i Tyrkiet og gennemføre angreb.

FACEBOOK

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her