Iran truer USA: Få det hangarskib væk

magt. Dette billede er fritgivet af Iranian Students News Agency (ISNA) og viser angiveligt affyringen af et Ghader-missil under gårsdagens militærøvelse i Iran.
magt. Dette billede er fritgivet af Iranian Students News Agency (ISNA) og viser angiveligt affyringen af et Ghader-missil under gårsdagens militærøvelse i Iran.
Lyt til artiklen

Chefen for det iranske militær retter nu en decideret trussel mod USA, mens Frankrig presser på for sanktioner mod iranerne.

Truslen mod amerikanerne drejer sig om hangarskibet 'USS John C. Stennis', der for nylig forlod Den Persiske Golf, som grænser op til Iran.

Skibet har bare at blive væk, siger militærchef Ataollah Salehi til det semiofficielle nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.

»Jeg råder til, anbefaler og advarer dem, om at returnere dette hangarskib til Den Persiske Golf, fordi vi ikke har for vane at advare mere end én gang«, siger han.

Ifølge militærchefen ligger hangarskibet ligger nu i Omanbugten i Det Arabiske Hav.

Affyrede langdistance missiler
Iran spiller med de militære muskler i disse dage.

I går testede landet ifølge det statslige nyhedsbureau Irna to langtrækkende missiler under sidstedagen for en ti dage lang flådeøvelse i Den Persiske Golf.

LÆS MERE

Iran affyrer to langtrækkende missiler

Øvelsen finder sted i kølvandet på en handelsembargo, som USA har indført mod iransk råolie, hvilket har fået Iran til at true med en blokering af Hormuzstrædet, der fungerer som en vigtig transportrute for olie.

Frygter atomvåben
Præsident Barack Obama har indført sanktionerne, fordi han frygter, at Iran ønsker at bruge sit atomprogram til at opbygge en våbenkapacitet.

LÆS MERE

Obama straffer Iran og tvinger selskaber til at træffe et valg

Iran hævder dog, at programmet udelukkende har fredelige formål i form af blandt andet energiforsyning.

Frankrig presser på

Imens barsler EU med lignende sanktioner. Frankrig ser gerne, at de bliver indført inden udgangen af denne måned, siger præsident Nicolas Sarkozy ifølge Reuters til tv-stationen I Tele.

Konkret foreslår præsident Nicolas Sarkozy, at indefryse værdier fra den iranske centralbank, som han betegner som »en hård foranstaltning«, og et importforbud mod olie fra Iran.

FACEBOOK

Jakob Hvide Beim

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her