Det er stadig uklart, om den anholdte mand i en terrorsag i Bangkok har svensk statsborgerskab, og det svenske udenrigsministerium har ikke bekræftet, at manden har et svensk pas.
Thailandske medier har imidlertid offentliggjort navnet på den anholdte og bragt billeder af det svenske pas, som han skulle have haft på sig. Også flere internationale medier skriver, at det drejer sig om en 47-årig mand med både svensk og libanesisk statsborgerskab.


























