Over 50 døde pelssæler er skyllet op på en strand i det sydlige Australien under mystiske omstændigheder, siger repræsentanter fra landets miljømyndigheder.
Sælerne, der er fredet, blev opdaget søndag i den afsides liggende naturpark Lincoln National Park. Tre af de døde dyr er bragt til Adelaides universitet for at blive obduceret. Ifølge Sydaustraliens Departement for Miljø- og Naturressourcer var 51 af de døde sæler ganske unge, mens to var unge voksne.




























