Svensk anklager anker frifindelse i sag om muhammedtegner

UDSAT. Lars Vilks har tidligere været mål for angreb. Her ses han ved de skader, der skete på hans hjem, da to unge angreb det med brandbomber.
UDSAT. Lars Vilks har tidligere været mål for angreb. Her ses han ved de skader, der skete på hans hjem, da to unge angreb det med brandbomber.
Lyt til artiklen

I slutningen af januar frifandt byretten tre mænd for planer om et drab.

Mændene var anklaget for at ville slå kunstneren Lars Vilks ihjel, fordi han har tegnet muslimernes profet Muhammed som en hund.

Men retten i Gøteborg fandt ikke, at der var bevis for nogen planer om at ville myrde tegneren.

Den afgørelse vil anklageren nu anke til landsretten, meddeler vicechefanklager Agnetha Hilding Qvarnström.

Oprindeligt var de tre tiltalt for terrorplaner, men op til byretssagen blev anklagen reduceret til udelukkende at dreje sig om planlagt mord.

LÆS ARTIKEL Tre mænd frifundet for at ville dræbe tegner

»Byretten har i sin dom konstateret, at omstændighederne taler for at de tre tiltalte planlagde at opsøge Lars Vilks på den måde, anklageskriftet beskriver. Samtidig stiller byretten spørgsmål til, om der findes noget alternativ til den beskrivelse«, meddeler Qvarnström.

»Idet der ikke under efterforskningen er fremkommet andre alternativer, end at det faktisk handler om forberedelse til drab anser jeg beviserne for tilstrækkelige til en fældende dom«, finder hun.

Ledte efter muhammedtegner ved kunstudstilling

De tre mistænkes for at ville angribe Lars Vilks ved en kunstudstilling i Gøteborg i september sidste år. Her havde tegneren meddelt, at han ville dukke op. Og under udstillingen i Röda Stens kunsthal var en af de tre mænd flere gange inde for at spørge efter tegneren.

LÆS OGSÅ Hemmelige papirer: Svensk tegner var terrormål

Da de tre blev pågrebet af politiet, bar de alle lommeknive. Det udløste dagbøder for overtrædelser af knivloven, da sagen blev behandlet ved byretten i Göteborg. Men tiltalen for planlagt drab fandt retten ikke grundlag for og frifandt trioen.

»Jeg synes, den må prøves ved en ny instans«, konkluderer vicechefanklageren.

FACEBOOK

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her