Det er spild af syrernes dyrebare tid, at Danmark og flertallet af EU-landene fortsat holder deres ambassader i Damaskus åbne, siger Khaled Khoja, der er Syriens Nationalråds repræsentant i nabolandet Tyrkiet og en af rådets grundlæggere.
»Vi ser gerne, at alle EU-landene og de arabiske lande lukker deres ambassader«, siger Khaled Khoja til politiken.dk i Istanbul.



























