I et forsøg på at få stoppet den blodige vold i Syrien, vil arabiske og vestlige lande i gruppen Syriens Venner kræve en øjeblikkelig våbenhvile og adgang til at bringe nødhjælp ind i Syrien til ofre for de seneste ugers uroligheder.
Det fremgår af et udkast til sluterklæring fra det møde, som Syriens Venner holder i Tunesien i morgen, som Reuters er kommet i besiddelse af. Her deltager også den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF).



























