I mere end tre uger har regimet bombarderet bydelen Baba Amro i Homs, mens Røde Kors og andre humanitære organisationer har kæmpet intenst for at få adgang til at hjælpe de sårede og nødlidende syrere.
Torsdag aften bar de intense bestræbelser endelig frugt. Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) meddelte, at de syriske myndigheder endelig har givet tilladelse til, at Røde Kors og søsterorganisationen Røde Halvmåne får adgang til Homs.



























