Tysk lov stopper nynazistiske demonstrationer

Et bredt flertal i Forbundsdagen vedtog i dag at stramme den tyske demonstrationslovgivning, så myndighederne får nemmere ved at forbyde nynazistiske demonstrationer. De socialdemokratiske og grønne regeringspartier stemte sammen med den konservative opposition for en lovændring, der forhindrer, at nynazister kan marchere ved historisk følsomme steder som tidligere koncentrationslejre og det nye holocaust-mindesmærke i Berlin. Sørgemarch over Anden Verdenskrigs afslutning Mindesmærket, der skal indvies den 10. maj, ligger få hundrede meter fra Brandenburger Tor i den tyske hovedstads centrum, hvor det højreekstremistiske NPD vil afholde en sørgemarch på 60 årsdagen for Anden Verdenskrigs afslutning den 8. maj. Den slags demonstrationer, som vil vække international opmærksomhed og skade Tysklands omdømme, prøver politikerne nu at sætte en stopper for blandt andet efter opfordring fra jødiske menigheder. Demokratiet forsvarer sig Både politikere fra regeringen og oppositionen fremhævede under fredagens forbundsdagsdebat lovændringen som et bevis på, at det tyske demokrati forsvarer sig, når det bliver truet. »Det er vores pligt at sætte grænser for demokratiets fjender, sagde CDU-gruppens næstformand Wolfgang Bosbach. Men den nye lov forbyder udelukkende demonstrationer på steder, hvor nazismens ofre mindes, og berører derfor ikke direkte Brandenburger Tor, der er symbolet for Tysklands samling i 1800-tallet. Liberale: Overflødig lov Det liberale FDP stemte derfor imod lovændringen, som de anså som overflødig under henvisning til, at den planlagte NPD-demonstration allerede kan forbydes efter de nuværende regler. »Ytrings- og forsamlingsfriheden er af fundamental betydning for demokratiet. Det er forkert at tage opgøret med højreekstremisterne ved at stramme lovgivningen«, sagde Max Stadler fra FDP. Det konservative CDU havde helst set, at et demonstrationsforbud, som hersker omkring Rigsdagen, skulle udvides, så det også gjaldt ved Brandenburger Tor lige i nærheden. Det var der dog ikke et politisk flertal for, selv om den socialdemokratiske indenrigsminister, Otto Schily, bakkede op om idéen. Fængsel for forherligelse af nazidiktaturet Forbundsdagen vedtog også en stramning af straffeloven, så folk, der offentligt forherliger nazidiktaturet, kan idømmes en fængselsstraf på op imod tre år. Lovændringerne er resultatet af flere ugers politisk tovtrækkeri. Således fik CDU presset igennem, at det nu bliver de 16 tyske delstater og ikke forbundsstaten, der hver især bestemmer, hvilke steder der hører ind under den nye lovgivning. Bayerns konservative indenrigsminister Günther Beckstein bebudede, at delstaterne i næste uge vil godkende lovændringen i parlamentets andetkammer, Forbundsrådet, så den kan nå at træde i kraft inden 8. maj. Men samtidig kritiserede han stramningen for at være halvhjertet og forhastet. Kan ikke forhindre Rudolf Hess-march Således vil Bayern med den nye lov stadig ikke kunne forbyde den omstridte mindesmarch, som hundreder af nynazister hvert år i august afholder ved Adolf Hitlers stedfortræder Rudolf Hess' gravsted i landsbyen Wunsiedel. Flere retseksperter havde på forhånd sået tvivl om lovændringen, som de mente indskrænkede højreekstremisternes ytringsfrihed. Politiets fagforening var til gengæld tilfreds med stramningen. »Nu får vi flere muligheder for at forbyde højreekstremistiske marcher, uden at vi hver gang skal igennem tovtrækkeriet med domstolene«, sagde politiforbundets formand Konrad Freiberg med henvisning til, at demonstrationsforbud plejer at blive anket til domstolene.