Alle tyrkiske statsborgere bør forlade nabolandet Syrien på grund af konflikten mellem oprørere og Assad-styret. Sikkerheden i Syrien er for dårlig, hedder det i en opfordring fra det tyrkiske udenrigsministerium i hovedstaden Ankara.
»Udviklingen i Syrien indebærer en meget alvorlig trussel mod vore statsborgere. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at alle tyrkere i Syrien forlader landet og vender hjem«, lyder det i erklæringen fra udenrigsministeriet.




























