Redningstjenesten har endnu engang måttet opgive at få en helikopter ind i det fjeldområde i Sverige, hvor et forsvundet Hercules-fly formodes at være styrtet ned.
I alt er otte helikoptere nu inddraget i eftersøgningen efter det militære transportfly med fem officerer om bord. Flyet forsvandt pludselig fra radaren i går eftermiddag, og siden har der ikke været nogle spor af hverken fly eller besætning.




























