Amerikanske toppolitikere har de seneste dage overrendt en fjerntliggende caribisk øgruppe, som ikke har stemmeret ved efterårets amerikanske præsidentvalg.
Det skyldes, at indbyggerne godt kan stemme om, hvem der skal være kandidater til selv samme præsidentvalg. Det sker i nat dansk tid, hvor puertoricanerne går til primærvalg og afgør, hvem der skal have 20 delegerede i kampen om at blive republikanernes modstander til Barack Obama ved efterårets præsidentvalg i USA.




























