Det franske morddrama kan ikke bare ændre den franske præsidentvalgkamp, men også hele debatten om EU's fremtid.
Mordene mod franske soldater og jødiske børn blev efter alt at dømme begået af en ung islamist med algiersk baggrund, hvilket med eet har ændret temaet i den franske præsidentvalgkamp op til valgets første runde 22. april:
Hvor den hidtil har fokuseret på økonomi, arbejdsøshed og på EU's vægtning af sparekrav over for vækst, så er den allerede nu ved at blive overskygget af en genopstanden debat om muslimsk ekstremisme og terrortrusler.
Le Pen advarer
Ændringen er som udgangspunkt en fordel for Marine le Pen, der står i spidsen for det nationalistiske parti Front National.
Hun har allerede her til morgen været ude at advare om, at morddramet blot viser, at Frankrig ikke har taget truslen fra muslimsk ekstremisme tilstrækkelig alvorligt.
LÆS ARTIKEL
Le Pen trækker Toulouse-drab ind i valgkampenOg for hendes lejr gør det ingen forskel, at venstrefløjspolitikere og fremtrædende muslimske talsmænd som lederen af den store moske i Paris, Dalil Boubakeur, har været ude at advare mod generaliseringer:
»Dette handler om en mands ugerning, ikke en hel religion«, advarer Dalil Boubakeur, der før har set, hvordan terror og terrortrusler har skabt enorme skel mellem Frankrigs store befolkning af muslimer og ikke-muslimer.
Mærkesag bliver trukket frem
For Marine le Pen er en ny islamisme-debat en mulighed for at genoplive og udnytte frygten for en islamisme, der ellers var ved at træde lidt tilbage i den offentlige debat.
Nu vil hun fremhæve, at partiets gamle mærkesag i den grad stadig er relevant for de franske vælgere.
Præsident Nicolas Sarkozy vil følge hendes bevægelser nøje og vil hurtigt kunne blive trukket i hendes retning for at mindske risikoen for at miste vælgere.
Han har allerede fået en indikation af, at der er stemmer at hente ved at spille det nationaliske kort: Han gjorde det nemlig allerede kort tid før morddramaet og begyndte derefter at hale ind på den hiditdige hovedrival, socialisten Francois Hollande.
Og netop Hollande kan blive taberen, hvis morddramet nu fjerner fokus fra den økonomiske dagsorden, der hidtil har givet ham medvind:
Han har krævet en genforhandling af EUs nye finanspagt - den med de skrappe sparekrav, som også Danmark har underlagt sig - fordi den efter hans mening lægger alt for meget vægt på borgerlige sparekrav og for lidt på at skabe vækst og arbejdspladser. Det var den linje, der indtil for få dage siden så ud til at være favorit til at vinde det franske præsidentvalg - og som altså ville have ændret EUs økonomiske dagsorden.
Med eet virker det mere usikkert. Og på den måde kan en ung mand ikke bare have været skæbsnesvanger for franske soldater og børn, men også for udfaldet af et fransk præsidentvalg og debatten om hele EUs fremtid.
