18 timers voldsomme kampe i den afghanske hovedstad Kabul er slut. Det oplyser både politi og regeringen i Afghanistan.
»Det seneste nye, vi har fra området omkring parlamentet, er, at angrebet er overstået, og at den sidste oprører, der gjorde modstand, er blevet dræbt«, siger talsmand for politichefen i Kabul Hashmatullah Stanikzai.




























