Forsvarsadvokat: Derfor græd Breivik i retten

Tårer. Breivik begyndte at græde, da anklager Svein Holden fremviste hans 12 minutter lange video.
Tårer. Breivik begyndte at græde, da anklager Svein Holden fremviste hans 12 minutter lange video.
Lyt til artiklen

Kun én gang i løbet af dagens retsmøde viste Anders Behring Breivik følelser.

Tårerne trillede fra hans øjne, da anklager Svein Holden fremviste en 12 minutter lang video, som Breivik klippede sammen forud for terrorangrebet 22. juli.

Den terror- og drabsanklagede nordmand tørrede tårene væk med sine hænder, mens han så på den meget følelsesladede propaganda, der består af tekster, fotografier og tegninger med en stærk kritisk holdning til blandt andet marxisme og muslimer.

LÆS MERE Breivik brød i gråd over egen propaganda-video

Efter dagens retsmøde afslår forsvarsadvokat Geir Lippestad at gå i detaljer om, hvorfor Breivik græd, hvilket han vil overlade til sin klient.

Men han forklarer dog, at Breivik har en stærk tro på, at Europa er »i krig«.

»Det var de føleleser, som kom til udtryk«, siger advokaten.

Anklagemyndigheden anser den højreekstremistiske video for at være en nødvendig del af retssagen.

»Vi mener, at alt det, han står for, skal frem. Det vil være et vigtigt element for retten af vurdere«, siger anklager Inga Bejer Engh.

Over for vg.no tolker retspsykiater Henning Værøy tårene som et bevis for, at Anders Behring Breivik er selvoptaget.

»Det er narcisisten, der er tilfreds med sin egen fortræffelighed«, siger han.

Propagandafilmen var tilsyneladende det eneste, der vækkede stærke følelser hos Anders Behring Breivik under dagens retsmøde, selv om det også indeholdt en detaljeret gennemgang af det blodige terrorangreb 22. juli.

Uberørt af drab
I løbet af sin fremlæggelse af sagen viste statsanklager Svein Holden blandt andet videoovervågningsbilleder fra regeringskvarteret, hvor Breiviks bombe raserede området.

På vidioen ses det, hvordan intetanende mennesker går rundt tæt i kvarteret, indtil bomben springer, og trykbølgen kaster nogle om kuld, mens andre flygter for livet.

I sin gennemgang af begivenhederne på Utøya afspillede anklageren en lydoptagelse, hvor en pige foretager et alarmopkald til politiet.

Hun gemmer sig for Breivik og gisper efter vejret, mens man hører, hvordan skuddene falder på stribe i baggrunden. Hun overlevede dog, oplyser anklager Svein Holden.

LÆS MERE

Retsdag 1 minut for minut: Breivik erkendte terror og drab

Afspilningen af billederne fra videoovervågningskameraer og alarmopkaldet gjorde stort indtryk på de tilstedeværende pressefolk, overlevende og pårørende til de dræbte.

Anders Behring Breivik fremstod derimod ganske uberørt.

Smilede under retsmødet

I lighed med tidligere møder i retten, hvor Breivik fik forlænget sin varetægtsfængsling, trak han enkelte gange på smilebåndet i løbet af dagens retsmøde.

På det efterfølgende pressemøde ønskede forsvarsadvokaterne Geir Lippestad og Vibeke Hein Bæra ikke at uddybe, hvorvidt det er et udtryk for, at han er fornøjet eller usikker.

LÆS MERE Forfatter: Breivik har taget os alle til gidsel som »nyttige idiotier«

I morgen skal Anders Behring Breivik forklare sig i retten, og i den forbindelse har han forberedt en mindre tale, oplyser forsvarer Geir Lippestad.

FACEBOOK

Jakob Hvide Beim

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her