Sarkozy på desperat stemmejagt helt ude til højre

Stemmejagt. Den franske præsident Nicolas Sarkozy har set mange at sine tidligere tilhængere sive til den højre orienterede kandidat Marie Le Pen. Derfor skruer han nu op for en mere indvandrerkritiske retorik.
Stemmejagt. Den franske præsident Nicolas Sarkozy har set mange at sine tidligere tilhængere sive til den højre orienterede kandidat Marie Le Pen. Derfor skruer han nu op for en mere indvandrerkritiske retorik.
Lyt til artiklen

Den tidligere leder af det indvandrerfjendtlige parti, Jean-Marie Le Pen, har overladt lederskabet af partiet til sin datter, Marine. Men farmand kan stadig trække overskrifter og skabe skandale. I går afslørede flere franske medier, at Jean-Marie Le Pen efter datterens store valgmøde i Paris sammenlignede præsident Nicolas Sarkozys valgmøde søndag på Concorde-pladsen med nazisternes massemøder i 1930’erne.

LÆS MERE Presset Sarkozy foretager en kovending

»Undskyld. Men da jeg så pladsen den anden dag, troede jeg, det var Nürnberg, med NS«, sagde den 84-årige provokatør med henvisning til præsidentens initialer, som også var forkortelsen for nazipartiet.

Marine Le Pen forsøgte i går at nedtone sagen: »Nürnberg? Det ved jeg ikke, jeg var ikke født«.

Desperat stemmejagt
Men denne episode er også uheldig for præsidenten. For uden massiv støtte fra Marine Le Pens vælgere har han ikke en chance for at vinde valget, hvis han søndag går videre til anden omgang sammen med socialisten François Hollande, hvilket meningsmålingerne tyder på.

Derfor forsøger han i slutspurten desperat at bejle til hendes potentielle vælgere for at blive mindre afhængig af Nationalfronten.

»En stemme på Marine Le Pen er det samme som at stemme på François Hollande«, gentager han på møderne ude i landet, og han risikerer at få ret.

Le Pen høster skuffede Sarkozy-vælgere
Ifølge meningsmålingerne ligger hun til 14-18 pct. af stemmerne, og målingerne viser, at en stor del af disse stemmer kommer fra skuffede Sarkozy-vælgere og unge, som nu helt vender præsidenten ryggen.

Marine Le Pen regner med, at hun kommer til at bide de to favoritter i halen med over 20 pct. af stemmerne. Men selv i tilfælde af et dårligere resultat skal præsidenten have en stor del af disse stemmer, og ifølge målingerne vil kun godt halvdelen af Nationalfrontens vælgere stemme på ham.

»Hvorfor skulle jeg det? I de fem år, han har været præsident, er indvandrerne strømmet ind i landet, og kriminaliteten er steget«, lød det fra en kvinde efter Marine Le Pens valgmøde forleden i Paris, hvor flere tusinde taktfast råbte: »Vi er i vores eget land, vi er i vores eget land«, når hun talte om indvandringen, mens tilhængerne nærmest trodsigt rettede blikkene mod de tilstedeværende journalister.

Præsidentens slingrekurs
Nicolas Sarkozy har også selv strammet retorikken om indvandringen, som han ønsker stærkt begrænset. Han foreslår nye love som supplement til de i forvejen adskillige, som skal hindre terrorisme, og han kritiserer jævnligt EU, som han for få måneder siden ville lede sammen med forbundskansler Angela Merkel.

Men denne højredrejning kombineret med knæfald for anti-europæiske kræfter har ikke hjulpet præsidenten, skriver kommentatoren og historikeren Jacques Julliard i nyhedsmagasinet Marianne.

»For meningsmålingerne følger ligesom alt det andet ikke med, og på en enkelt nat er Sarkozy blevet EU-skeptiker«, skriver Julliard, der som utallige øvrige kommentatorer undrer sig over præsidentens valgkamp, der bevæger sig i alle retninger.

Sarkozy angreb pressen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her