Vælgerne i Slesvig-Holsten må vente med at finde ud af, hvem der skal lede deres nordtyske delstat i fremtiden. Valgaftenen har nemlig udviklet sig til en gyser uden nogen klar vinder.
Det konservative CDU og det socialdemokratiske SPD står til at blive lige store i landdagen i Kiel med hver 22 mandater, viser prognoserne fra tv-stationerne ARD og ZDF sent søndag aften.




























