Lidt mere end en måned efter at EU lancerede det såkaldte borgerinitiativ, der skal give borgere mulighed for at præge den europæiske lovgivning, er den første borgeridé blevet godkendt.
EU-Kommissionen har i dag givet grønt lys til, at syv personer fra lige så mange forskellige EU-lande kan gå i gang med at finde opbakning til deres forslag om at udvide EU's udvekslingsprogrammer og gøre dem bedre.





























