Alt tyder på at USA's forsøg på at udlicitere forsyningen af ISS, den internationale rumstation, til et privat firma, er tæt på at lykkes.
Flyvninger til rumstationen har ellers været op til russerne efter, at amerikanerne pensionerede deres rumfærger, men med en vellykket opsendelse af Dragon-fragtkapslen tidligere i dag, står monopolet til at blive brudt.




























