Ifølge internationale nyhedskilder havde det nigerianske fly, som styrtede ned knap to kilometer før landing i Lagos, motorproblemer.
Flyet var fløjet fra hovedstaden Abuja til megabyen Lagos, da det ifølge øjenvidner fløj meget lavt ind af den sædvanlige landingsrute til lufthavnen, med gnister ud af den ene motor.
Flyet lå dog for lavt til at nå frem til landingsbanen. Kort efter ramte det en højspændingsledning, pløjede igennem et trykkeri og ind i en eller flere beboelsesbygninger på jorden, hvor 10 mennesker ud over flyets 153 ombordværende blev dræbt.
»Jeg er landet i Lagos omkring 150 gange over de seneste par år, og man skal flyve meget lavt for at ramme en højspændingsledning«, skriver en pilot på flyforummet Aviation Herald.
Nåede ikke landingsbanen
Endnu har flyselskabet Dana Air ikke offentliggjort en årsag til styrtet, og der ledes stadig efter flyets sorte boks i de uoverskuelige rester efter det efterfølgende flammehav, som viste sig svært at slukke, fordi redningsfolkene ikke kunne skaffe vand.
Der kan være mange årsager til, at flyet ikke kunne komme i mål. Øjenvidners forklaringer kunne tyde på, at piloterne til det sidste har kæmpet for at nå frem til banen, men simpelthen har mistet for meget højde.
Det kan for eksempel skyldes, at motorerne er stået af på et kritisk tidspunkt på grund af mekaniske fejl eller brændstofmangel. Endnu vides ikke meget andet, end at en militærkilde ifølge Reuters siger, at piloterne kort før styrtet rapporterede motorproblemer til kontroltårnet i Lagos.
Øjenvidne: Overlevende vil være et mirakel»Præsident Jonathan forsikrer flypassagerer i landet om, at enhver anstrengelse vil blive gjort for at sikre, at vi tager ved lære af det tragiske tab af værdifulde liv i dagens flystyrt, og at flysikkerheden vil blive yderligere strammet op«, lød det i en pressemeddelelse fra Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, i går.
Plaget luftfartssektor
Flyet, der styrtede i går, er en 22 år gammel MD83, som har fløjet for Dana Air siden 2007, hvor det private nigerianske selskab købte det af Alaskan Airlines, der er den eneste tidligere ejer.
Dana Air flyver imellem Nigerias større byer samt nabolandende, og regnes for at være blandt de sikrere flyselskaber i det folkerige afrikanske land.
LÆS OGSÅ Passagerfly med 153 er styrtet ned i en bygning i Nigeria
Nigerias luftfartssektor har lige som i mange andre afrikanske lande været plaget af en dårlig sikkerhedskultur, som har resulteret i syv store flystyrt på tyve år.
De senere år er kvaliteten af landets civile luftfart dog blevet forbedret så meget, at USA for nylig gav sektoren sin kategori 1-karakter, hvormed nigerianske fly får lov at lande i USA, ligesom amerikanske flypassagerer ikke frarådes at flyve med landets flyselskaber.
fortsæt med at læse




























