Den Internationale Valutafond (IMF) melder sig klar til at bistå Spanien, som lørdag har bedt sine 16 europartnere om en klækkelig hjælpepakke, der skal redde landets nødlidende banker.
Den økonomiske håndsrækning har den rette størrelse for at gøre en forskel for spaniernes kriseramte banksektor, lyder det IMF-chef Christine Lagarde, som også gerne giver en hånd med i redningsaktionen.




























