Faren til drabsmanden Mohamed Merah i Toulose, der som tilhænger af al-Qaeda dræbte syv mennesker i marts og derefter kastede sig ud af et vindue og blev skudt og dræbt af politiet, anklager de franske politistyrker for drab, oplyser familiens advokat.
»Der er anlagt sag mod unavngivne personer i politiet for drab med særligt skærpede anklager mod dem, som havde kommandoen og gav ordrer under angrebet på Merahs lejlighed i Toulouse«, siger advokaten Isabelle Coutant-Peyre.




























