Afghanske tropper er i gang med en aktion mod en gruppe oprørere, der kort før midnat lokal tid gik til angreb på et turisthotel i Afghanistans hovedstad, Kabul.
18 gidsler er blevet befriet, og to af angrebsmændene er blevet dræbt, lyder seneste melding fra Reuters. Nyhedsbureauet AFP melder, at mindst fire mennesker har mistet livet ved angrebet.




























