Egyptiske demonstranter hånede den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, og overdængede hendes bilkortege med blandt andet tomater, sko og vandflasker i går under hendes første besøg i landet efter præsidentvalget for nylig.
Clintons bil undgik at blive ramt af skytset. Men en egyptisk embedsmand fik en tomat i ansigtet, og en flaske landede tæt på de pansrede biler, der transporterede Clintons delegation i Alexandria, efter hun havde holdt en tale om demokratiske rettigheder.




























