Demonstranter i den spanske hovedstad, Madrid, forsøgte tidligere i dag at marchere mod parlamentet, men blev blokeret af politi i kampuniformer.
Det var særligt offentligt ansatte, herunder ansatte i politiet, brandmænd med flere, der deltog i demonstrationen for at protestere mod regeringens budgetnedskæringer, der betyder, at staten skærer en af de fjorten lønudbetalinger væk, som de fleste offentligt ansatte i Spanien får hvert år.




























