En højtstående afhopper fra det syriske regime bekræfter en dyster mistanke om, at det syriske regime er klar til at bruge kemiske våben i kampen mod oprørerne.
I sidste uge brød Syriens ambassadør i Irak Nawaf Fares med regimet, og nu betegner han over for britiske BBC præsident Bashar al-Assad som en »en såret ulv«, der er »trængt«, og som muligvis vil tage kemiske våben i brug.


























