Oprørere: Vi har nedskudt en af Assads helikoptere

Lyt til artiklen

En helikopter, der beskød områderne Harasta og Qaboun i Damaskus, er angiveligt blevet skudt ned af oprørerne.

Det oplyser rebellerne via sociale medier. Også Reuters rapporterer nedskydningen - dog uden kildeangivelse.

Nyhedsbureauet citerer dog en oprører med officersrang for at sige følgende:

»Helikoptere flyver i en lav højde. Det er nemt at ramme dem med våben mod flyvevåben«, siger han til nyhedsbureauet.

»Det er bekræftet«
På Twitter skriver brugeren NMSyria på sin Twitter-profil:

»Det er bekræftet. Free Syrian Army har nedskudt en helikopter fra den syriske regeringshær«.

Aktivister: Helikoptere angriber Damaskus

»Den faldt ned over markerne i Qaboun«, tilføjes det.

En anden støtte af oprøret kaldet Abu-Muhammad skriver dog på Twitter, at lederen af oppositionen Free Syrian Army, Riad Mousa al Asaad, ikke kan bekræfte nedskydningen af en helikopter på grund af, at »kommunikationen er afbrudt«.

Militærkilde afviser

Ifølge det syriske nyhedsmedie Breaking News, der har talt med en anonym »kilde i militæret«, er nyheden om den nedskudte helikopter dog ikke sand.

»Kilden har bekræftet, at tv-stationerne al-Jazeera og al-Arabiyas nyhed om en nedskudt helikopter i Qaboun er usand«, oplyser nyhedsmediet via sin Facebook-profil.

Oprørere: Opstanden i Damaskus er på afgørende stadie

Denne video lagt på youtube i dag viser angiveligt oprørere, der fejrer, at de har overtaget kontrollen med en af hærens kampvogne:

Ifølge tv-stationen al-Arabiya er mindst 17 mennesker dræbt i løbet af kampene i dag.

Lea Wind-Friis

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her