0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Russisk kynisme

Tiden er kommet til, at Rusland indtager en konstruktiv rolle i Syrien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sergei Chirikov/AP
Foto: Sergei Chirikov/AP

Handelspartnere. Ruslands præsident Vladimir Putin og Syriens Bashar Assad under møde i 2005.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Rusland nægter at støtte politisk forandring i Syrien, uden at det har støtte fra den syriske befolkning.

Det lyder smukt. Men hvorfor hjælper Rusland så den syriske diktator, Assad? Han er aldrig frit valgt. Han har kun overlevet ved brug af censur, tortur og den fornødne magt – hvilket i dag kræver, at han sætter kampvogne og angrebshelikoptere ind mod egne landsmænd, selv i sin hovedstad, Damaskus.

Enten har Rusland travlt med at beskytte sin flådes adgang til to syriske havne ved Middelhavet.

Eller også er Rusland mere optaget af at sikre sig selv og andre allierede mod politisk indblanding end af det syriske folks tragedie.

Eller også venter Putin, der er trist over at have mistet sin supermagtsstatus, med at skifte kurs, til han er overbevist om, at Assad er færdig.

Kynisk er det i hvert fald.

LÆS OGSÅ

Rusland har ikke alene forsynet det syriske diktatur med hovedparten af de våben, som nu anvendes til at beskyde civile kvarterer i Damaskus. Putins Rusland bærer også hovedansvaret for, at FN’s Sikkerhedsråd ikke har udsat Assaddiktaturet for hårdere kritik, skarpere sanktioner og flere observatører.

Syrerne betaler prisen, som kan tælles i liv. Men russerne betaler også en pris – i politisk skam og et voksende ansvar for de voldsomme overgreb på den syriske befolkning, som Rusland hævder at respektere.

aj

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu