Titusindvis af demonstranter marcherede lørdag gennem Mexico Citys gader i protest mod valget af Enrique Peña Nieto som præsident. Demonstranterne beskylder valgets vinder og hans parti for at have købt sig til sejren.
Demonstranterne hævder, at Peña Nieto fra partiet PRI købte stemmer ved at dele gavekort ud og ved at betale sig til øget tv-dækning hos landets to største tv-kanaler.




























