Ukendte, bevæbnede gerningsmænd har bortført en sikkerhedsvagt ved den italienske ambassade i Yemens hovedstad Sanaa, oplyser en vestlig diplomat og en yemenitisk sikkerhedstjenestemand.
Manden blev taget som gidsel i en gade tæt på ambassaden i Hadda-området i den sydvestlige del af Sanaa, siger diplomaten, der ønsker at være anonym.




























