Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Dødelig virus er ikke så smitsom som mange tror

Sikkerhed. Selv om det ser dramatisk ud, siger WHO, at der ikke er grund til panik.
Sikkerhed. Selv om det ser dramatisk ud, siger WHO, at der ikke er grund til panik.
Lyt til artiklen

Mange husker sikkert filmen ’Outbreak’, hvor Dustin Hoffmann i rollen som militærlæge i sidste øjeblik redder USA fra at blive lagt ned af et supersmitsomt og dødbringende virus, som er hoppet over i mennesker, efter at en mand er blevet bidt af en afrikansk abe. Virusset skulle forestille at være ebola, der har fået en nærmest mytisk karakter som en af verdens mest frygtede sygdomme, efter at virusset første gang dukkede op i Den Demokratiske Republik Congo i et område tæt ved floden Ebola i 1976. Nu har virusset igen skabt frygt – denne gang i den virkelige verden, efter at foreløbig 17 ugandere er døde som følge af et udbrud i et område i det vestlige Uganda kaldet Kibale.

Ingen behandling
»Vi ved, at udbruddet er opstået i en familie, hvoraf 9 nu er døde. Men vi ved ikke, hvorfor denne familie er blevet ramt. Det er en helt almindelig familie, som lever af at dyrke noget jord, og som har haft nogle få husdyr – høns og måske også en ko«, siger Kenn Kiggundu, der er katastrofechef i Ugandas nationale Røde Kors.

Ud over de 17 døde er 20 indlagt på lokale hospitaler efter at have fået konstateret sygdommen. Nogle er i bedring og ventes udskrevet inden for få dage, mens andre fortsat svæver mellem liv og død.

Området ligger i højlandet tæt på grænsen til Den Demokratiske Republik Congo og besøges hvert år af mange turister, der kommer for at se på vilde chimpanser.

Ifølge Søren Hougaard, der bor i Ugandas hovedstad, Kampala, og som er chef for Østafrika i Dansk Røde Kors, er de lokale i området vanvittig bange.

Frygtet virus dræber mindst 14 i Uganda »Folk bliver inde i deres hytter og tør ikke gå ud, og børn bliver holdt hjemme fra skole«, siger han. Indimellem er der også opstået panikagtige situationer. »Ifølge de lokale medier begyndte folk at kaste sten efter nogle, som de troede var blevet smittet. Det skabte også stor uro, da det forlød, at en smittet person var stukket af fra det hospital, vedkommende var indlagt på«, siger Søren Hougaard. Der findes ingen behandling af eller vaccine mod ebola. Der kan gå op til tre uger, fra man bliver smittet, til man bliver syg. Virusset ødelægger blodkarrene i kroppen, så man typisk får blødninger i maven og lungerne og mange andre steder i kroppen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her