Pavens anholdte butler: Jeg arbejdede for Helligånden

Gejstlige. Butler Paolo Gabriele (nederst til venstre), mens han endnu  arbejdede for pave Benedikt og var på god fod med hans privatsekretær Georg Gänswein (øverst).
Gejstlige. Butler Paolo Gabriele (nederst til venstre), mens han endnu arbejdede for pave Benedikt og var på god fod med hans privatsekretær Georg Gänswein (øverst).
Lyt til artiklen

Pavens butler, Paolo Gabriele, var hemmelig agent for Helligånden, da han gennem flere år stjal interne dokumenter fra Benedikt XVI's personlige sekretariat. Tyverierne omfattede også en check på 750.000 kr., en guldklump og en sjælden 500 år gammel oversættelse af den latinske digter Vergils hovedværk 'Æneiden'. Det fremgår af anklageskriftet, som nu er offentliggjort i et forsøg på at skabe maksimal åbenhed om sagen over for den katolske kirkes mere end en milliard tilhængere.
Ondskab og fordærv
Gerningsmanden har tilstået, at han videregav dokumenterne, fordi han så »ondskab og fordærv overalt i kirken«. Kun et jordskælv i medierne ville kunne »bringe den tilbage på den rette vej«, har han forklaret myndighederne i Vatikanet. »I øvrigt har jeg altid været optaget af at fremskaffe oplysninger«, skal den 46-årige butler have forklaret efterforskerne. LÆS OGSÅPavens butler sigtet for tyveri af check på 100.000 euro »Jeg mente, at det lige præcis var den opgave, der var tildelt Helligånden, som skal bekæmpe synden i kirken. Den føler jeg mig i en vis udstrækning påvirket af«.
Flere mistænkte
Helligånd eller ej, det står i alt fald fast, at Gabriele risikerer seks års fængsel, hvis ikke paven benåder ham. Flere andre i Vatikanstaten har medvirket til at lække en strøm af dokumenter til den italienske journalist Gianluigi Nuzzi. De øvrige afhørte og i nogle tilfælde også mistænkte personer beskrives i forhørsprotokollen med bogstaverne E, B, X, W og Y. W og X skal direkte have medvirket til tyverierne. De nævnte skal have tilstået alt i sidste måned. Ifølge pavens talsmand, fader Federico Lombardi, kan den endnu uafsluttede efterforskning komme op på »et internationalt niveau«.

LÆS OGSÅ Vatikanet åbner for sine hemmelige arkiver

Det vides, at B er Gabrieles skriftefader. Desuden skal den 48-årige Claudio Sciarpelletti have fungeret som mellemmand. Men hans fulde navn kan trygt nævnes. Lombardi anser hans rolle for »marginal«, og han vil ikke blive straffet.

Spredt via tv

Via Nuzzi er informationerne spredt til italienerne via tv. De danner grundlaget for hans to bøger om korruption og magtmisbrug i Vatikanet.

Hans første bog handler om Vatikanets bank, IOR, der kæmper en udsigtsløs kamp for at genvinde sin troværdighed. Den anden, 'Hans Hellighed', udkom 19. maj i år og førte til Gabrieles arrestation. Gabriele har forklaret, at det kom til »et dramatisk møde« på pavens kontor 21. maj. Her samlede pavens privatsekretær, Georg Gänswein, »den pavelige familie«, hvortil Gabriele hørte. Hver enkelt skulle sværge på ikke at være Gianluigi Nuzzis kilde. LÆS OGSÅVatikanet insisterer: Paven lækker ikke Alle aflagde en hellig ed på, at de var uskyldige, også Paolo Gabriele. Det havde hans skriftefader, »B«, nemlig rådet ham til, har han forklaret. Butleren ville kun have tilstået, hvis han var blevet direkte spurgt af paven, som han beundrer meget. Hans ed overbeviste ikke Gänswein, og Gabriele blev arresteret af det pavelige politi to dage senere.
Socialt farlig

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her