Iran har fordoblet antallet af centrifuger, som anvendes til berigelse af uran i det underjordiske atomanlæg Fordo. Det er langt flere end ventet, siger FN's atomenergiagentur (IAEA) i en ny rapport.
IAEA-rapporten fastslår, at Fordo råder over omkring 2.000 centrifuger på nuværende tidspunkt. Det er omkring 1.000 flere end i maj. Der er dog kun 700, som er i drift.





























