Tunesisk politi skyder med gummikugler og anvender tåregas mod demonstranter tæt på USA's ambassade i Tunis.
Omkring 200 personer er mødt op nær ambassaden i den tunesiske hovedstand, hvor de har forsøgt at trænge ind på ambassaden, skriver nyhedsbureauet Reuters. Demonstranterne er rasende over en amerikansk-produceret anti-muslimsk film og råber blandt andet »Obama, Obama, vi er her for at vise Islams triumf« og »Muhammed er den eneste skaber«.



























