25 millioner kroner fra den danske stat skal lindre trængslerne for de titusinder af syrere, der er flygtet fra de tilspidsede kampe mellem præsident Bashar al-Assads styrker og oprørere i Syrien.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har besluttet, at pengene skal fordeles mellem fem folkelige organisationer, der i forvejen yder humanitær hjælp til syriske flygtninge.




























