Seks søfolk er anholdt efter færgetragedie i Hongkong

SAMMENSTØD. Den malflydende turbåd holdes nu oven vande af en bjærgningskran i Hongkongs havn.
SAMMENSTØD. Den malflydende turbåd holdes nu oven vande af en bjærgningskran i Hongkongs havn.
Lyt til artiklen

Mandskab fra de to fartøjer, der er stødt sammen i Hongkongs havn, er blevet anholdt.

Det meddeler regionens sikkerhedsminister Lai Tung-kwok.

»De er sigtede for at bringe andres liv og helbred i fare til søs«, meddeler han på et pressemøde om den færgekollision, der har kostet 37 mennesker livet og såret omkring 100 personer. En håndfuld ofres tilstand er fortsat kritisk.

LÆS MERE Overlevende måtte kæmpe for livet i synkende turbåd

De anholdte søfolk kommer fra de to fartøjer, en færge og en turbåd, der stødte sammen. De anholdte er ifølge politidirektør Tsang Wai-hung ansvarlige for sejladserne, der gik galt.

»Efterforskningen tyder indtil videre på, at de ansvarlige mandskaber på de to fartøjer ikke udviste tilstrækkelig omhu for at sikre sejladserne«, mener han og tilføjer, at politiet venter at anholde flere efter skibsulykken.

Færge vædrede turbåd

Den skete, da en færge baldrede ind i siden på en turbåd, der i løbet af ganske få minutter begyndte at krænge og meget hurtigt sank delvist.

LÆS OGSÅ Mange dræbt i færgekollision under fyrværkerishow

Det gik så hurtigt, at ombordværende knapt havde tid til at iføre sig redningsveste og en del tilsyneladende blev fanget i opholdssalonen under dæk.

Hongkongs leder, Leung Chun-ying har erklæret landesorg torsdag og lovet, at en kommission vil undersøge, hvordan det kunne gå så galt.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her