Forsvarets auditørkorps indleder efterforskning i sagen om operation 'Green Desert', hvor der angiveligt skete overgreb mod irakiske fanger. Det oplyser auditørkorpset ifølge Ritzau.
Efterforskningen kommer på baggrund af en afhøring af den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, der i sidste uge brød tavsheden om de påståede overgreb.
Video dokumenterer overgreb
Ekstra Bladet offentliggjorde samtidig en video, hvor danske soldater angiveligt overværer mishandling af irakere. Videoen kom fra den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard.
Sagen er kontroversiel for Forsvaret, fordi oberst John Dalby tidligere har afvist, at danske soldater kendte til overgreb på irakiske fanger.
Anders Kærgaard hævder, at han i sin tid viste videoen til sin chef John Dalby, som dog ikke gjorde noget ved sagen. Dalby sad under operationen i en kommandostation i Irak sammen med Anders Kærgaard.
LÆS MERE
Forsvaret lover undersøgelse af Irak-videoForsvaret har ligeledes afvist adskillige gange, at der fandtes optagelser af overgreb.
Men John Dalby indrømmede i sidste uge, at de danske soldater havde kameraer under operationen. Men han siger, at han ikke var klar over, at kameraerne blev brugt under den omstridte episode.
LÆS MERE
Irak-chef: Vi havde kameraerOmkring 1.000 soldater fra Danmark, Storbritannien og Irak deltog i Operation Green Desert, der fandt sted 25. november 2004 i den irakiske provinsby al-Zubair.
Opgaven lød på at ransage områder, hvor de irakiske sikkerhedsstyrker mente, at oprørere holdte til. 36 blev anholdt og placeret i irakisk varetægt.
fortsæt med at læse


























