Alle, der har fulgt blot en smule med i det amerikanske valg, ved, hvad Barack Obama har gennemført de første fire år. Han reddede bilfabrikkerne, gennemførte en sundhedsreform, slog Osama bin Laden ihjel og afsluttede krigen i Irak.
Det er til gengæld langt mindre klart, hvad amerikanerne skal forvente sig af de næste fire år, hvis Barack Obama bliver genvalgt. Præsidenten har ført valgkamp uden klart at fortælle, hvad han vil satse på i sin anden valgperiode. I stedet har han brugt sin energi på at fremhæve sine resultater- og på at advare mod Mitt Romneys højredrejede politik.
Men med mindre end to uger til valget er Obama pludselig begyndt at tale mere om, hvad han selv vil. Han har trykt 3,5 mio. eksemplarer af en glittet brochure, der i punktform opstiller hans løfter.
Obama under pres
Det er udtryk for, at præsidenten er under pres, fordi vælgerne slet ikke er ud til at være så utrygge ved Mitt Romney, som de var for et par måneder siden.
Den republikanske kandidat har haft held til at rykke mod midten og fremstille sig selv som en moderat politiker, der hverken vil forgylde de rigeste eller trække USA ind i nye krige.
LÆS MERE
Den udvikling har tvunget Obama til at bruge mere energi på at tale om sine egen planer. Onsdag valgte han helt usædvanligt at tillade offentliggørelsen af en samtale med avisen Des Moines Register i svingstaten Iowa, der ellers var aftalt til baggrund.
Her afslørede præsidenten, hvad han regner med at nå i det første år efter sit genvalg: et bredt kompromis om den amerikanske økonomi, en lov om statsborgerskab til unge illegale indvandrere, nye investeringer i infrastruktur samt gennemførelse af to af de vigtigste love fra hans første periode, nemlig sundhedsreformen og reformen af finanssektoren.
Klar i mælet om statsborgerskab
Ikke mindst i forhold til de millioner af unge, der lever i USA uden statsborgerskab, var Obama meget klar i mælet:
»Siden det er er til baggrund, så lad mig være meget direkte«, sagde Obama og fortsatte:
»Hvis jeg opnår en anden valgperiode, så vil en meget vigtig forklaring være, at den republikanske kandidat og hans parti i den grad har stødt den hurtigst voksende vælgergruppe, det latinamerikanske samfund, fra sig«.
Målingerne viser, at Obama står til at vinde syv ud af ti latinovælgere, en gruppe som ellers tidligere fordelte sig mere ligeligt mellem demokrater og republikanere.
Præsidentens analyse er, at republikanerne ikke i det lange løb har råd til at stå så dårligt hos en vælgergruppe, der vil fortsætte med at vokse over de kommende årtier. Derfor vil republikanerne have en stor interesse i at indgå et kompromis om de papirløse unge, der typisk er kommet til USA som små og aldrig har boet andre steder.
Tror på bred aftale om økonomi
Også i forhold til den amerikanske økonomi er Barack Obama fortrøstningsfuld, fordi alternativet til en bred aftale vil være, at en samling midlertidige skattelettelser udløber automatisk, lige som en række drastiske nedskæringer i militæret træder i kraft, med mindre partierne finder sammen om en bred aftale om noget andet.
»Jeg tror, vi vil være i stand til at løse den store udfordring i løbet af det første halve år. Det bliver sikkert ikke kønt, men jer er overbevist om at republikanerne til sidst vil gå med til en bred aftale«, sagde Obama til Des Moines Register.
Hidtil har præsidenten og hans strateger ellers været yderst forsigtige med at udtale sig konkret om, hvad de næste fire år skal bruges til - ud over de generelle betragtninger om at rette økonomien op og gennemføre sundhedsreformen. Deres strategi har i stedet været at udstille Mitt Romney som en ekstrem konservativ kandidat, der ville lede USA tilbage til tiden under George W. Bush.
Men siden første tv-duel i begyndelsen af oktober har Mitt Romney haft held til at genopfinde sig selv om en mere midtsøgende politiker. Det kulminerede, da han under den udenrigspolitiske debat forleden sagde, at problemerne i Mellemøsten må løses med fokus på udvikling, uddannelse og kvinder rettigheder.
»Vi kan ikke løse det her rod bare ved at slå ihjel«, sagde han.
Hillary åbner døren på klem
Netop den dramatiske udvikling i Mellemøsten fik i går udenrigsminister Hillary Clinton til at åbne døren for at tage en tørn mere på posten. Hun har ellers meget klart meldt ud, at hun ville trække sig fra politik efter præsidentvalget.
»Mange mennesker har opfordret mig til at blive«, siger Hillary Clinton i et interview med avisen Wall Street Journal, hvor hun omhyggeligt undlader at afvise tanken.
Det er en udbredt opfattelse i Washington, at Hillary Clinton forbereder sig på et sidste forsøg på selv at blive præsident i 2016.
fortsæt med at læse
