Det syriske styre er nok deres værste fjende, men syriske oprørere, der kæmper for at fælde præsident Bashar al-Assad, siger, at de køber våben af selvsamme styre.
For de mange væbnede oppositionsgrupper i Syrien er det en konstant kamp at skaffe våben, især fordi lande i Vesten hidtil har været yderst tilbageholdende med at levere våben.




























