Politiet i Johannesburg forhindrede i aftes et røveri mod et værdihåndteringsfirma. En af politiets elitestyrker skød og dræbte syv af de personer, der havde udset sig firmaets kontantbeholdning.
Ni andre blev såret under skududvekslingerne og er indlagt under politiovervågning ifølge en talsmand for eliteenheden Hawks. Politiet har beslaglagt 11 køretøjer og fire våben.



























