Selv om volden raser mellem oprørere og regeringsstyrker i Syrien, mener højtstående diplomater fra USA, Rusland og FN, at det fortsat er muligt at finde en politisk løsning på den blodige strid.
Det siger den russiske viceudenrigsminister Mikhail Bogdanov, hans amerikanske kollega William Burns samt FN's Syrien-udsending, Lakhdar Brahimi, der i dag mødtes i Genève.



























