Serbien havde egentlig håbet på, at de havde fået en dato for, hvornår de kan starte optagelsesforhandlinger med EU, da de 27 EU-lande gjorde status over de lande, der gerne vil være med i unionen.
Men serberne, der i marts fik kandidatstatus som ansøgerland til EU, må væbne sig med yderligere tålmodighed. Og endnu engang er det forholdet til Kosovo, der spænder ben for EU-drømmene.



























