30 torterede lig med afhuggede hoveder er fundet i en nordlig forstad til Damaskus, siger syriske oppositionsgrupper.
»30 lig er fundet i distriktet Barzeh. De viste tegn på tortur og er indtil nu ikke blevet identificeret«, oplyser organisationen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der får sine oplysninger fra læger og lokale aktivister.



























