Politiet i Indien har lagt sag an mod en tv-station, som fredag bragte det første interview med kæresten til den 23-årige indiske kvinde, der døde efter at være blevet udsat for en brutal gruppevoldtægt på en bus i New Delhi.
Tv-kanalen Zee News bliver sagsøgt, fordi politiet mener, at interviewet kan medføre, at kvindens identitet bliver kendt i offentligheden, hvilket vil være et brud på en lov om anonymitet.




























