De fem mænd, som er tiltalt for at stå bag den grusomme gruppevoldtægt og drabet på en 23-årig indisk kvinde i New Delhi, har taget plads på anklagebænken ved en domstol i den indiske hovedstad, rapporterer BBC.
Alle fem risikerer dødsstraf for forbrydelsen, som fandt sted i New Delhi i midten af december, og som har udløst protester i det folkerige land, hvor voldtægter i gennemsnit finder sted hvert 20. minut.




























