Regeringen i Mali har bedt FN og Frankrig om hjælp til at standse en islamistisk offensiv, efter at en strategisk vigtig by i landets nordlige del faldt torsdag.
Bønnen om hjælp kommer efter, at FN's Sikkerhedsråd på et krisemøde torsdag appellerede til, at en planlagt afrikansk-ledet styrke hurtigst muligt bliver sat ind for at hjælpe Mali.




























